Ergebnis von "Maria Gripe" in Alle Kategorien

I 1912 får 14-årige Berta sammen med halvsøsteren, 16-årige Carolin, plads på slottet Rosengave. Knugende tavshed, aflåste værelser, den hvide rosenhave og underlige hvide skygger omgiver slotslivet med mystik.

Forfatteren Maria Gripe fortæller i Skarnbassen flyver i skumringen historien om de tre teenagere Jonas, Annika og David og deres sommerferie i en lille by i Smålandet, hvor de passer et gammelt hus for en aldrende kvinde. Sælsomme ting sker i huset og de oplever lidt af hvert - en båndoptager med hviskende stemmer på, en gammel dame der vil spille skak i telefonen, en mystisk egyptisk statue og en blå blomst, der har sit eget liv.

Den der mærkelige, krybende fornemmelse af noget uforklarligt, af at nogen iagttager hende - hvornår følte hun det første gang? Det vidste Nora ikke. De mystiske skridt der høres i lejligheden, de mærkelige telefonsamtaler, den gamle dukke og den stille have ved det øde hus, hvor hunden Ludde altid vil hen, når de er ude at gå - hvad betød alt dette? Nora vidste det ikke... Men ganske langsomt begynder det at gå op for hende, at nogen eller noget fra fortiden vil i forbindelse med hende!

Store børn store sorger! siger mor i telefonen. Det er Elvis, hun taler om. Jo større han bliver, desto mere besværlig bliver han. Synes hun. Nu har han leget med Annarosa Pettersson igen! Selv om hun har forbudt det! Han lyver for hende! Og han løber hjemmefra! Tilmed hviler politiets øjne på ham! Ja, mor er virkelig bekymret. Hun føler, at hun er ved at miste grebet om Elvis. Han synes kun at søge til mennesker, som hun ikke kan godkende - farfar for eksempel!

Overalt findes der mennesker, som vil forskellige ting. Man må prøve at forstå, hvordan de tænker - og hvordan man selv tænker. Det er ikke altid let. Men Elvis "vil." Og prøver. Men hvad skal han tro, da han en dag får to breve fra nogle ukendte, som ikke vil skrive deres navne? I det ene står: Elvis Karlsson, jeg elsker dig. Kys! Men i det andet: Du har en fjende, Elvis Karlsson! Hvem har skrevet de breve? Det vil Elvis finde ud af. Men så blander mor sig...

En dag i skolen læste lærerinden noget fra en bog: "Det værste, der kan siges om et menneske, er, at det havde været bedre, om det aldrig var blevet født!" De ord slog ned i Elvis som et lyn. Har nogen tænkt sådan om ham? Har mor...? Nu er han jo født, så det er der ikke noget at gøre ved... Men hvis han nu aldrig havde været til...? Så havde ingen jo vidst, at der kunne findes sådan en som ham. Havde det ikke været bedre? Nej, det havde det ikke.

Først viste Carolin mig fotografiet, senere fortrød hun det pludselig og gemte det væk. Men jeg nåede at se en mørk skygge skråt hen over billedet. Carolin havde undret sig over skyggen - hvis var den. De usynligt tilstedeværende interesserede hende mest, og hun havde snakket om fotografen som den, der er med på alle billeder uden selv at kunne ses. Det var alt sammen typisk for Carolin, denne mærkelige skabning, som blev ung pige hos os, men ikke mindede om nogen af dem, vi før havde haft.

Carolin er på skuespillerskole i Stockholm. Hun tænker sit liv igennem, prøver at finde et mønster og prøver at få de to sider af sig selv, Saga og Carolin, til at forenes.

"Skyggernes børn" foregår i 1913, hvor Berta vender tilbage til slottet Rosengave. Her genser hun sin halvsøster Carolin og bliver efter mange mystiske, uhyggelige og eventyrlige begivenheder klar over sit slægtskab med slottets beboere.